Min drivkraft til at have startet privat dagpleje er, at jeg brænder for at skabe en tryg, kærlig og aktiv dagpleje, hvor både børnene og deres forældre er glade for at komme. Ved at have startet op selv, har jeg mulighed for at udleve de visioner jeg har, om en dagpleje hvor udeliv, "fra jord til bord", nærhed og tryghed, struktur og hygge går op i en højere enhed - i børnehøjde med de 1 til 3-årige.

 

Trivslen er i højsædet - her skal være glade børn, der bliver udfordret og stimuleret som de hver især har brug for både ved indeaktiviteter og ved udeleg i haven og i den fri natur.